I Kurset ” Stemmearbejde” arbejder vi på at opdage din stemmes sande potentiale. Der er mulighed for at rette fokus i to retninger i dette kursus.
– Enten kan fokus ligge i selve stemmetræningen som et skuespiller- og sangteknisk værktøj, et redskab til igennem stemmen at vække den følelsesmæssige genklang hos dig som skuespiller/sanger i arbejdet med en tekst eller en sang.
– Eller fokus kan være på det mere personlige plan, ikke med et artistisk perspektiv, men for dig som gerne vil træne din stemme af personlige årsager, f.eks. i forbindelse med opgaver på dit arbejde eller andre aspekter af dit liv. Her vil vi dog også arbejde med tekst – enten dramatiske eller tekster relaterede til det, du vil arbejde på.
Jeg har kendskab til en række forskellige stemmetrænings metoder, men jeg er ikke uddannet inden for nogen specifik retning – jeg bruger min viden fra mit mangeårige arbejde med Roy Hart og Nadine George Voice Work, samt Alexander Teknik, bevægelses- og kropsøvelser, sang teknik øvelser, afslapnings- og vejrtrækningsøvelser.
Kurset er til mennesker, der er indstillet på at arbejde med sig selv på et dybt personligt niveau.
Kurset kan tilrettelægges, så det passer til den gruppe, der er interesseret:
- Unge der arbejder med drama i skoleregi.
- Højskoler der vil have nyt input på deres teaterlinje.
- Skuespillere/skuespilleraspiranter der vil udvide deres værktøjskasse og træne deres stemme (solo).
- Lærere og andre erhvervsfolk, der vil træne deres stemme og få kendskab til, hvordan de kan bruge deres stemme uden at slide på den i arbejdet. Kurset kan f.eks. være indgå som en del af lærerkonferencer, personalemøder eller lign.
- Mennesker, der er interesseret at finde deres sande stemme.
Et stemmetræningskursus kan vare alt fra en time til flere dage alt efter interesse.
Kontakt mig for at booke et kursus og for at få information om priser osv.